En smule historie
Forklaringen på at Eixample Dret eksisterer er enkel. Barcelona var dengang det, vi nu kender som "det historiske centrum" (det Gotiske Kvarter, Raval, Born, Barceloneta, osv.). Disse kvarterer var lukket inde bag byens mure. Befolkningen voksede hurtigt, og byen var ved at blive overbefolket. Det var derfor man i 1856 rev murene ned i udvidelsens navn, og påbegyndte Eixample kvarteret (1860). Eixample betyder direkte oversat "ekspansion".
En ingeniør ved navn Ildefonso Cerdà blev udvalgt til dette. Han planlagde en utroligt gittersystem af kvadratiske bygninger, sådan at hver del i det nybyggede område ville blive mere lys, og det ville være nemmere for trafikken at dreje (man kan nemt forestille sig, hvor svært det var for en hest med vogn at dreje 90º).
Lidt efter lidt begyndte Barcelona at vokse, både i størrelse og betydning. Det var mellem d. 8. april og d. 9. december 1888, at den første Verdensudstilling blev afholdt i Barcelona, hvilket efterlod mange skatte i området, som f.eks. Arc de Triomf, som fungerede som indgang til udstillingen. Du har måske læst om den berømte franskmand Gustave Eiffel, som faktisk præsenterede sine planer for at bygge et jerntårn til udstillingen i 1888, men fik afslag. Eiffeltårnet blev så præsenteret det følgende år på Verdensudstillingen i Paris (1889). Men, Eiffel havde allerede påbegyndt projektet i 1886 i Paris...
Passeig de Gràcias vidundere
I Eixample, vil gaderne tage til dig tilbage i tiden. Her kan man se nogle af de smukkeste og vigtigste arkitektoniske værker, der er blevet skabt i modernismens navn.
Området er virkelig et modernistisk paradis, hvor middelklassen og overklassen førhen spankulerede rundt. Områdets midtpunkt er Passeig de Gràcia, "the golden mile of Barcelona", hvor man konstant vil kigge op i forbløffelse over dens mange ikoniske bygninger.
For eksempel Casa Batlló, en autentisk og farverig modernistisk bygning, som viser fortællingen om St. Jordis sejr over en drage, fortolket af den verdensberømte Gaudí.
Lige ved siden af finder man et andet mesterværk - Casa Amatller af Josep Puig i Cadafalch. Hvis man kigger godt efter, kan man også se at fortællingen om St. Jordi og dragen er afbilledet på facaden her. Det er langt mindre mataforisk end i Gaudís fortolkning, men stadig smukt.
Disse to bygninger af en del af det, der i dag er kendt som "kvarteret der skiller sig ud", da der er mere end bare én bygning er betydeligt anderledes end dem, man kan finde andre steder i byen. Her kan man nemlig også finde Casa Lleó Morera af Lluís Domenech i Montaner, og flere andre værker.
Hvis man fortsætter op ad Passeig de Grácia vil man komme til en bygning kendt som Casa Milà. Det er en bygning de lokale plejede at kalde La Pedrera (stenbruddet), som senere blev dens kaldenavn, da folk begyndte at finde ud af, hvor unik den egentlig var. At finde en lige linje eller væg i denne bygning er umuligt, faktisk så meget at fru Milá beklagede sig over, at der ikke var et sted, hvor hun kunne stille sit klaver. Gaudí's svar? Så må du jo spille violin i stedet.
Andre værker
Du har nok set de lange køer af turister, der ængsteligt prøver at få et glimt af det indenvendige af den berømte Sagrada Familia, som naturligvis også er en meget anbefalelsesværdig bygning at besøge. Hvis du derimod helst undgår menneskemasserne, så kan man kigge efter de følgende bygninger: Casa Puntxes, Casa Viçens (egentlig i Gràcia), Hospital de Sant Pau, og La Monumental.
Denne liste kunne nemt fortsættes, men det er bedre at du selv vandrer rundt og udforsker kvarterets mange skatte. Hvis man kaster sig ud i det, vil man helt sikkert blive belønnet!
Efter en gårtur ned af Eixample vil du have lært, at en sten ikke bare er en sten, men i en mesters hænder er det et symbol på kunst og vijle. Der findes ikke et bedre sted i verden at få den åbenbaring end i Barcelona.
Denne gåtur er perfekt til en søndag i Barcelona, men hvad kan man ellers lave på denne ellers meget afslappende dag, hvor meget er lukket. Læs mere i denne artikel.
